Siden 1992 er Finis Terre blevet opdateret og gjort mere "human" at navigere, både solo eller med to personer om bord. Med respekt for Nicholson 32's særpræg er Finis Terre blevet opgraderet i sikkerheds- og arbejdsmæssig retning samt, mener skipper selv, osse i en smukkere udgave.
Finis Terre forbedringer 1992-2012

Finis Terre , Nicholson 32 Mk 2, byggenr. 20-3, LLOYDS nr. 1250 blev søsat den 5. oktober 1964.
Siden 1992, hvor skipper blev Eddie van Lüthje, har den gennemgået en række "hjælpsomme" opdateringer, der alle skulle gøre det nemmere at tumle de små 7 tons skib, alene eller med en enkelt gast i al slags vejr.
Efteråret 1992 blev Finis Terre sejlet på værft i Szczecin og i løbet af vinteren blev det til bl.a.:


"Ankerkasse" i SB fordæk, blev fjernet og dæksluge fiberglasset til.
Ny Ankerlog opført i stævn, nu med DOBBELT ankergrej. Meget lettere at komme til i en fart, og det gav osse en meget bedre "captains" forkøje med fuld plads i SB side. Den nye ankerlog giver osse plads til forfortøjninger, motor-trekant, ankerkugle, ekstra "letvejrs-ankertov" - samt ikke mindst- et el-indtag 220 V - så man slap for en lang landledning, tværs over dæk ved havnebesøg. Nu har Finis Terre 40 m fast 220 ledning (+ 3 extra el-ledninger så der kan hentes strøm flere 100 meter væk i de små, snedige havne.


Nicholson er "født" med enkelt forstag.
På værftet fik hun nu DOBBELT FORSTAG. Både på langfart- og især - i det omskiftelige danske/Østersø sommervejr der veksler mellem vindstille og tordenbyger med kulingstyrke, lidt for tit. Med kun ét forstag skal den store letvejrsgenua ned, alle løjerter af, og et, måske drivvådt forsejl, ned i forkøjen, et mindre hentes op, alle løjerter på og så kan man måske skulle skifte endnu engang  indenfor kort tid.
Med TO FORSTAG kan man nu surre et sejl på dæk (i sø-gelænder) og sejlskiftet kan ske på få minutter - og med meget mindre anstrengelser.     Både nyttigt for single-sejlere, men heller ikke ringe, når fru skipper er alene på fordæk.
SPILERSTAGEvar oprindeligt monteret i to "bulbs" på BB fordæk. Sammen med anker-kasselåget blev de fjernet og spilerstagen sidder nu i to øjer (fra pulpit til topvant).

MOTOR(BMC Leyland, Thornycroft) blev renoveret. Den havde sit motorpanel godt gemt i BB cockpitlog. Det er flyttet frem på cockpitsiden under indgangstrin. Hurtigt at komme til - og meget nemmere at tjekke vandtemperatur, olietryk, batteri-opladning mm.


DIESELTANK (60 l) var placeret midt i BB cockpit-log. Blev flyttet ud mod skibssiden, et nyt, nemmere tilgængeligt påfyldningsdæksel monteret i dæk. Det gav masser af ny plads i BB log til 3-4 ti-liters reservedunke, nedgangsluger under sejlads, div. motorgrej mm.


MOTORGEAR skifte/frem/bak håndtag blev rykket længere ind. Hånd-taget havde en tendens til at fiske storskødet i buldervejr. Selve gear-mekanismen fik en beskyttelseskasse så div. grej i SB log ikke fisker geartransmission. Samtidigt fik vi to ekstra Lænse-kugleventiler monterede, så selvlæns i cockpit får fire afløbsmuligheder i stedet for to.

SKØDE-WINCHES
(originale søbronze ) blev udskiftet med self-tailing LEWMAR-i stål, fremstillet på værftet i Gdansk. De stod oprindelig på en støbt Winch-bulb som gav en lidt skæv ergonomisk stilling ved brug.


TEAK-COCKPITKARM massiv, afløste den originale karm i plywood. Karmen blev forhøjet 3 centimeter, og forsynet med en skråtstillet FLYBRIDGE. Det gav bedre arbejdsstilling ved brug af de nye self-tailing winches og samtidigt et godt sted at placere sin bagdel når man gerne ville lidt "højere op" som styrmand. Noget der var umuligt før, hvis ikke man havde fakir-tendenser og fandt det morsomt at ride på en 2 cm smal karmkant.


TEAK-SÆDER i COCKPIT. Originalt var alle sæder støbt i glasfiber, med massive teaklåg på cockpitlogger. De fik i SZCZECIN lavet nye sæder. Det smalle indgangstrin blev fordoblet i bredden, så man nu kan ligge på tværs i livligt vejr, og det giver også "halvtag" til den nye motor-instrumentkasse under BB indgangstrin. Samtidigt blev SB og BB logsæder forlænget med to trekantsæder, så der osse her blev fuld "liggelængde. Ikke dårligt på lange sejladser.
TEAK blev der osse lagt på GARAGE foran sprayhood, på FORLUGE og på låget til den nye ankerbrønd i stævn.

Ny Sprayhood i 2014, med større akryl "vinduer" forud og to xtra i begge sider. Praktisk ved havnenavigering i smadderregn.

NAVIGATIONSHJØRNE(r
var spredt i hele salonen. En stor SP-Sailor radio ved kortbord sammen med dybdemåler i feet & fathoms. Log'en var en original Walker-log, som man smed ud agter, ikke smart i danske, tangfyldte vande. En næsten antik kortbølge-sender i BB salonside, længst inde i hjørnet og så en AP navigator, som af og til ramte de rigtige positioner.
Til gengæld har de ikke mindre end 3 SESTREL Royal Navy kompasser overlevet up to date. 

I dag, er SP udskiftet med en M-Tech SX 35, 

Ap 'en med en  FURUNO GPS, som osse giver  det gamle magnetiske Sestrel kompas en hånd med, Walkerlog'en med en VDO Sumlog  - og ikke mindst "OTTO", vores uundværlige "tredie gast", en AUTOHELM 4000 autopilot.

Den gamle Feet/Fathoms er nu afløst af en simpel EAGLE ID 128som vi har haft stor glæde af på polske og baltiske floder.

NAVIGATIONS-OVERSIGT 
er blevet tilpasset én mand i cockpit, osse i slemt vejr.

Motor instrumentpanel, magnetisk styrekompas, GPS og Autopilot-viser sidder alle i "se-højde ", så man kan overskue det fra rorpinden, osse når man er "klikket" fast med livline i stormende kuling.
Både rorpind og evt. motor-gearing/gas kan nås i siddende position.


A pro pos RORPIND,
så fik jeg lavet en ekstra lang en . Særligt god ved havneanløb, hvor man før skulle stå krumbøjet for at nå rorpindsfæstet.   Nu kan man stå opret og afslappet og om nødvendigt nå motor gasstang med foden, det giver et afslappet forhold til Neutral gear i tomgang fremdrift.
Rorpinden har også en sjov detaille. Da jeg i 90'erne interviewede den norske eventyrer THOR HEYERDAHL, på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, kom vi bagefter i snak om langturssejlads. Thor Heyerdahl kendte NICHOLSON 32 som et godt "Atlanterhavs-skiv" og han forærede mig efter interviewet en lille sølv-model af     "Kon Tiki's" ansigt. - Den skulle "sitte på rorpinne og styre os sikkert gjennem storm og tåge" lovede han. Det lille sølv-ansigt har siden skuet fremad på rorpindsfæstet, sammen med de danske og Galiciske flag.
(Galicien, det Nordvestlige hjørne af Spanien, med Cabo Finisterra  og Santiago de Compostela - flaget er hvidt med en blå bjælke).

Er vejret rigtigt skidt er nedgangsluger sat i (øverste i vinyl) så både styrmand og slap'af gasten har øjenkontakt).  Den oprindelige teak-låge i 'et stykke med "klap" fik jeg delt i TRE (Bundlåge, mellemlåge og overlåge med RUKO-lås) så der nu er en mere "vejr-tilpasnings-venligt" nedgangslukning. Vinyl-ruden har samme størrelse som de to massive (øverste låger) og er meget ofte i brug ved sprøjtevejr eller bare en kraftig byge.


Jack-Stag er sat fra cokpit til mast og fra mast til forstag og skulle vi (igen) få en skæv sø med en "vasker", så cockpittet bordfyldes, så ved vi nu, at de fire selvlænshuller tømmer cockpit på under 10 minutter.

TEAK-COCkPIT GRATINGS (Bundriste) som blev lavet af resten af den 4 meter lange teak-træs kævle jeg købte i Polen, gør det mere skridsikkert og mere behageligt i møgvejr. Og igen, dejligt at "frivagts-gasten" nu kan ta' en slapper på langs, med de
nye forlængede cockpit-bænke.

Salon- forbedringer:
Salon bordet kan selvfølgelig klappes op og ned, men var originalt placeret lidt "skævt for skydedøren til mellemruffet. Dørkmonteringen blev flyttet 10 cm mod BB og BB-bordplade tilsvarende forkortet. De ti cm plade der blev tilovers blev omdannet til en "flaske- og ting og sager hylde" med låg, hvor bordet nu er boltet til gennem skottet.


De originale
skyde-døre ved mellemruf og forkøje blev fjernede og "dørhøjden" forhøjet med 10 cm. Det gav lidt nemmere adgang til forkøjen og SEJLKØJEN når der skulle hentes STORMFOK eller KRYDSFOK op.


Begge SALONKØJER
er tilføjet
slingre-køje-forsatser og SB salonkøje har et rygstykke, der både kan skubbes ind mod skottet for bedre plads.                                                  
eller  kobles på siden af køjekanten, så den næsten får dobbelt normalbredde.

Forkøje:De to oprindelige køjepladser var ikke for gode. SB køje var generet af den originale ANKER-kasse,(med åbning fra dæk) som blev fjernet.

Midt mellem SB og BB køjer var der et "ankerkæde-rør" som gjorde de to adskilte køjer til "Skilsmisse-køjer" som styrkonen døbte dem. Ankerkæde-røret blev flyttet frem mod stævnen, det frigjorde røret som nu hviler op af det ny-opførte Anker-kasse-skot. Den nu tomme. ankerkæde kasse blev skilt ad, og forsynet med dør og to hylder, som nu er glimrende til ekstra fodtøj mm.


Skilsmisse-syndromet blev helt fjernet, da jeg fremstillede TRE MELLEM-bundstykker så man enten kan have  TO ADSKILTE KØJER eller EN STOR "KÆR'STE-KØJE ".  PÅ længere ture fungerer den altid som ÉN køje, men med mulighed for hurtigt skift til TO enkeltkøjer.
Begge køjer var originalt med massiv køjebund i ét stykke. Nu er begge køjebunde delt op i fire stykker, så man kan udnytte stuve-pladsen til "helt op under køjebunden".


SB KØJE har nu tre "LAG" stuveplads.1: to trådkurve, lige under de opløftelige køjebundstykker. 2: Original logbund, bruges nu til  værktøj oa der måske "skal bruges i en fart".    3: "Nyttige ting" som ikke bruges så tit, ligger nu UNDER værktøjsbunden, der også er blevet opdelt i tre stykker.
   

I det hele taget er der forbavsende god stuveplads i salon logger og under dørk. Foruden de tre cockpit logger. (Agterste bruges mest til extra tovværk, bådsmandsstol, laaaang vandslange og xtra agterfortøjningsgrej til havnebøjer.

Mandag d. 1/2 2004